Biodiversitet i det nye årti – med landmanden i front
Biodiversitet i det nye årti – med landmanden i front - SEGES Projektsitet
Formålet er at sikre, at Danmark også i fremtiden kan opretholde en effektiv landbrugsproduktion samtidig med, at nationale og internationale mål for biodiversitet bliver opfyldt. Målet er på en ny og involverende måde at formidle viden til landmænd om, hvor og hvordan de kan bidrage til at opfylde mål for biodiversitet.
Der er behov for at omsætte målene for biodiversitet til praktisk og anvendelig viden, som landmændene kan forholde sig til og iværksætte på egen bedrift. Der etableres indledningsvist et overblik over de grundvilkår, rammer og forudsætninger, der kan stå i vejen for udvikling af en bæredygtig landbrugsproduktion i samspil med højere biodiversitetshensyn. I forlængelse af dette udvælges 6 – 8 case-bedrifter, hvor landmændene desuden deltager i projektets formidlingsaktiviteter. Landmændene bidrager gennem hele projektperioden med konkrete eksempler på, hvordan biodiversiteten kan forbedres, samt hvilke rammer og forudsætninger der kan stå i vejen for dette. Der udarbejdes økonomiske analyser på case-bedrifterne, som ses i sammenhæng med de biodiversitetsindsatser, der tænkes iværksat. Landmændenes arbejde med at udvikle bedriftens biodiversitet bliver fulgt, og erfaringerne vil sammen med øvrig ny og eksisterende viden blive beskrevet i et Virkemiddelkatalog.
Der er i projektet fokus på formidling og implementering af de opnåede resultater. En ny, aktiv og involverende formidling er central i projektet, og der iværksættes derfor en lang række formidlingsaktiviteter via mange formidlingskanaler. For løbende at kunne effekt vurdere projektets formidlingsresultater, sammenholdes projektdeltagernes viden med en tilfældig gruppe af landmænd, som ikke har deltaget i projektet.
Effekten af projektet er, at landmænd opnår langt bedre viden og får større fokus på, hvilke indsatser der skal til for at sikre og fremme biodiversiteten. Det betyder, at landmænd kan arbejde proaktivt og målrettet på at medvirke til at opfylde målsætningerne for biodiversitet samtidig med, at produktionen er økonomisk rentabel.
Minkavler Peter Hindbo valgte i 2018 at omlægge 12 ha agerjord til natur på Asbølgaard ved Lejrskov. Her to år senere er konklusionen klar: Det har kostet mange kræfter, men det er det hele værd.
Facebook-opslag om Naturindsats: Tag med, og se udviklingen i Peters naturprojekt, facebook-opslag vedrørende spørgeskemaundersøgelse og facebook-opslag vedrørende "Vis os din natur".
Vil du være med til at gøre en aktiv forskel for biodiversiteten i Danmark? Så deltag i en workshop, som har fokus på DIN viden og erfaring med, hvilke barrierer der er, for at sikre biodiversiteten bedre vilkår, og hvordan vi bryder disse barrierer ned.
Vil du være med til at gøre en aktiv forskel for biodiversiteten i Danmark? Så deltag i en workshop, som har fokus på DIN viden og erfaring med, hvilke barrierer der er, for at sikre biodiversiteten bedre vilkår, og hvordan vi kan bryde disse barrierer.
Markvandring og temadag i regi af mejeriforeningen med deltagelse af landbrugsskoleelever, landmænd, mejeriforeningen og Thise mejeri. Der blev holdt et oplæg om naturindsatsen hos landmanden, og de muligheder der er.
Podcast med Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet. Her kan du høre ham punktere fire almindelige myter om, hvordan biodiversiteteskrisen i Danmark løses bedst.
Den Danske Naturfond har i 2021 afsat en pulje på op til 15 mio. kr. til større projekter, som kan sikre og forbedre eksisterende naturområder eller som kan skabe nye naturarealer og flere levesteder for dyr og planter.
Landmand Peter Hindbo har i samarbejde med biologer fra Kolding kommune omdannet et 12 ha stort landbrugsareal til overdrev - en naturtype, vi ikke har ret meget tilbage af i Danmark, men som danner gode levesteder for dyr og planter.
Naturprogrammet Vildspor på Radio4 d. 25. januar 2019 - Sammen med Vildspors feltreportere er vi en tur rundt på landmand Henrik Bertelsens landbrugsbedrift.